Når jeg vælger at skrive om det at have weekend i en familie, så er det for at skabe fokus på, at vi som forældre nøje overvejer, hvad vi skal gøre med den tid vi har til rådighed i de dage, hvor vi ikke skal afsted på arbejde, i skole eller institution. Der er to sider af livet i weekenderne, som begge er vigtige og det handler om balancen mellem aktivitet og hvile.

Den ene del handler om, at vi skal koble fra, trække stikket og komme ned i gear. Så godt som det nu kan lade sig gøre på de to sparsomme dage vi har i ugen. Hvem drømmer ikke om en uge på 4 arbejdsdage og 3 fridage? Og stadig det samme i lønposen!

I kender sikkert til de familier der hele tiden er på farten i weekenderne og måske er du selv i sådan en familie. I har aftaler både lørdag og søndag og skal samtidig indhente alt det I ikke nåede i ugens løb (vasketøj, oprydning, rengøring, storindkøbet og løbeturen). Og inden I ser jer om er weekenden gået og en ny uge venter forude. Det kan godt være, at du har vænnet dig til, at have travlt og det derfor ikke generer dig, at tiden bare flyver afsted. Dog vil jeg påstå, at det ikke er et grundlæggende behov og du måske allerhelst så, at du kunne slappe lidt af og få tid til at fordybe dig enten i en samtale med børnene eller din partner, læse en god bog, tømme tanker og drømme ned på papir, lægge på sofaen og “rævesove” imens børnene er omkring dig og måske finder din favn og putter sig hos dig.

Den anden del handler om, at vi får sunde og glade oplevelser med vores børn. Og I kommer en smule på farten ?. Det kan være en lang tur i skoven eller gåtur langs vandet, hvor I finder smukke sager i modernatur. Hvis I har større børn med behov for sightseeing er der masser af muligheder at finde på google. Uanset børnenes alder, er det vigtigste ved disse ture og oplevelser, at I er sammen om noget og opbygger et fællesskab, som skaber følelsen af samhørighed. Det er når vi er sammen udenfor hverdagens rutine, at vi ser andre sider af hinanden og vi ikke bliver draget af telefonen og computeren og bare kan gå på hver sit værelse og være alene med sit eget.

Oplevelsen/turen giver børnene noget at være sammen om, noget at tale om og mindes tilbage til, når de bliver ældre. Det fællesskabende foretagende er altså med til at styrke forholdet mellem søskende på længere sigt.

Betydningsfuldheden træder frem i hver enkelt person. Det er oftest når vi er på tur sammen, at vi ser hinandens styrker og svagheder. Børnene øver sig i at vente på hinanden så de langbenede ikke stikker af og de helt små og langsomme typer ikke bliver hægtet af undervejs. Det er også godt, hvis søskende lærer at hjælpe hinanden, så det ikke er forældrene der springer til hver gang der skal bindes et snørebånd. Jo mere søskende kan hjælpe hinanden, des bedre. Det giver følelsen af betydningsfuldhed!

Slutteligt er det super vigtigt og afgørende, hvordan vi som forældre forholder os til andre mennesker. Bliver vi let irriterede på dem der går langsomt eller for hurtigt? Har vi tendens til at irettesætte børnenes attituder og indstilling til turen og kommer vi selv til at fokusere på den negative stemning og får den dermed til at vokse? Det er vores ansvar at rumme de negative udsagn fra de børn der ikke orker at komme afsted. At vi beder dem på en rolig måde at holde lidt inde med disse udsagn og fortælle at turen er planlagt, fordi I ønsker at bruge tid sammen med dem. Vi må sørger for, at turen bliver rar for alle og giver mening det meste af tiden. Nogle ture bliver besluttet af forældre andre ture bliver lagt ud fra børnenes ønsker og behov, sådan at der bliver balance i tingene.

At være sammen om et projekt eller fælles opgave, styrker forholdet. Vi hjælper og støtter hinanden, bakker hinanden op. For at nå det fælles mål. Det styrker ganske enkelt familieforholdet! ❤

Kan man ikke bare få gode fif og råd om søvn, mad, konfliktløsning osv. og så begynde at gøre det fremover? Skal det virkelig være nødvendigt at en familiekonsulent skal se hele familien derhjemme?

Der er mange gode råd at gøre brug af og de fleste råd er heller ikke dårlige. Dog er der så mange forskellige råd og forslag at det er så forvirrende og kan være svært at finde hoved og hale i.

Det vigtige er, hvordan vi sammen finder ud af hvilke metoder der passer til jeres familie. Det kan vi ofte se, ved at tage fat om det der sker lige nu og her i samværet med hinanden. Altså at arbejde med ”her-og-nu oplevelsen” af de enkelte situationer som udspiller sig. Det er min overbevisning at alle familier er forskellige og derfor kan man ikke bare tage en metode og tro at den virker for alle familier. Alle familier har et værdisæt, som er formet af de individer familien består af. Far og mor kommer med hver deres forestillinger om et godt familieliv samtidig med hver deres historier fra barndommen. Det er vigtigt at få det foldet ud og kigget på sammen, så vi får øje på forskelligheder og ligheder. Yderligere ser jeg på samspillet imellem jer som forældre og samspillet med jeres børn. Med respekt og kærlige øjne, for at finde netop dén vej der skaber bedst mulig trivsel for både børn og forældre.

Hjemmebesøg er ikke nødvendigt hver gang der er udfordringer i familien, men jeg bruger det særligt, når det handler om at en eller begge forældre har en svær kontakt med et barn og der udspiller sig konflikter i specifikke situationer.

Der kan sagtens ske forandringer gennem samtaler med forældrene uden at koble hjemmebesøg på. Med samtalerne kan vi sammen belyse de indre kampe, som man kan have, som forældre og partner. Relationelle vanskeligheder har vi hver især og det virke ind i de andre familiemedlemmer på forskellig vis. Børnene kan aldrig stå med ansvaret for trivslen i familien, det vil altid være de voksnes ansvar. Gennem samtalerne gives der plads til at forstå og rumme hinandens forskellighed. Når forældre får indsigt og bliver klogere på sig selv, sker der forandringer i familien, også for børnene. Forældrene tager ansvaret på sig og børnene mærker det med det samme.

Min mor og far vil det bedste og de forsøger at gøre noget ved det. Det skaber større tryghed og ro hos børnene.

Når jeg kommer på besøg hos jer;)

• Oftest er det en god idé at have mindst ét hjemmebesøg. Det foregår således at jeg kommer hjem til jer på et tidspunkt, hvor alle i familien er hjemme. Jeg kommer for at være sammen med jer i helt almindelige dagligdags situationer. Det kan være om eftermiddagen, når alle er landet fra institution og arbejde eller i weekenden, når alle er hjemme. Hele idéen med hjemmebesøget er at jeg følger jer og er sammen med jer i det, som I nu plejer at gøre med jeres tid normalt. Der skal netop ikke foregå noget særligt eller ekstraordinært, når jeg kommer til jer. Jeg skal ankomme i et hjem der ser ud som det plejer og jeg skal heller ikke have friskbagte boller ?

• Under hjemmebesøget observerer jeg hovedsagligt. Det vil sige at jeg kigger på jeres samspil uden at kommenterer på det undervejs, da mit besøg skal være så naturligt som muligt. Det kan ske at jeg i enkelte situationer bliver bruget diretkt til at løse en konflike, hvis konflikten spidset til og I som forældre ikke ved, hvad I skal stille op, så vil jeg stille og roligt foreslå en måde I kan komme videre og igennem det på. Men ellers er min metode, at vi mødes igen kort tid efter og sammen får talt observationen igennem, sådan at det bliver en dialog om det der skete og overvejelser om hvad der kunne være mere af og mindre af eller bare andre alternativer.

• Jeg er altid glad for at komme på hjemmebesøg og glædes over at blive lukket ind hos familierne. Det giver mig mere indblik i familiedynamikken og vores samtaler bliver mere værdifulde efter et (eller flere) hjemmebesøg.

“En tjekket familie” er det jeg kalder en familie, som er åben for at få et tjek, for at finde frem til, hvordan familen trives som helhed.

Et tjek, hvor alle i familien kommer til orde og fortæller åbent, hvordan de hver især synes det står til med stemningen og samværet generelt. Det er selvfølgelig ikke altid det er lige let at få etableret et familietjek på egen hånd, men det er derfor en god idé at få hjælpe fra en udefra kommende vejleder, familiekonsulent, coach, terapeut el.lign. En som kan sætte gang i samtalen og føre familen trygt og godt igennem. Også når der skal siges de lidt svære ting, som ikke bliver talt om til dagligt og som ikke er let at få sagt i en fortravlet hverdag.

At få hjælp til familietjekket er afgørende, da det ikke altid er alle familiemedlemmer der har lyst til at være en del af det. Men sådan et tjek er ikke noget der skal gøre ondt på nogen. Der er ingen syndebukke og ingen vindere af samtalen. Alle er lige og fælles om at få en snak om familiens tilstand og ønsker for fremtiden.