-Vejen til et godt samarbejde og fælles forældreansvar-
Det kan være svært at være skilt. For nogle er det så konfliktfyldt, at det er svært at have et godt samarbejde om fælles børn. Derfor er det min klare anbefaling, at I som fraskilte forældre, får skilsmisserådgivning for at få den bedst mulige skilsmisse. Den bedst mulige skilsmisse handler grundlæggende om, at I får sagt ordentligt farvel til hinanden som partnere og “goddag” til hinanden, som forældre og samarbejdspartnere for jeres fælles barn/børn. Dette kan jeg være behjælpelig med via et forløb eller enkeltvise samtaler.
Formålet med skilsmisserådgivning
- Skabe en god og stabil kommunikation mellem jer som forældre, så I kan løse konflikter på en konstruktiv måde.
- Skabe en fælles forståelse for, hvordan I bedst støtter og samarbejder om jeres barn/børn.
- Finde måder at håndtere eventuelle uenigheder og konflikter på, så det ikke går ud over barnet/børnene.
- Sikre en god og tryg overgangsordning for barnet/børnene mellem jeres to hjem.
- Få redskaber til at håndtere svære følelser og sorg i forbindelse med skilsmissen.
Skilsmisserådgivning er et tilbud til jer der er blevet skilt for kort eller længere tid tilbage. Det er også til jer der netop har truffet beslutningen og gerne vil være på forkant med, hvad en skilsmisse kan byde på af udfordringer, og hvilke områder I skal være særligt opmærksomme på for, at forhindre alt for store vanskeligheder bl.a. for jeres børn.
Kursus for skilte forældre
Et kursus for skilte forældre som ønsker at blive bedre samarbejdspartnere for fælles børn. Her bliver I klogere på 1) Jeres børns reaktioner og behov så I kan støtte dem bedst muligt 3) Jeres egen proces i skilsmissen og tiden efter 3) Vejen til bedre kommunikation. 4) Vejen videre hver for sig, men sammen om fælles forældreansvar.
- Kurset kræver, at I kan sidde i rum sammen og er villige til at have små kortvarige dialoger undervejs
- Kurset foregår sammen med andre skilte forældre (ialt 6-10 personer)
- Kurset finder sted i centrum af Roskilde
- Det er muligt at deltage i kurset alene (uden ekspartner)
- Kurset indeholder 4 mødegange á 2 timer
- Dato for kursus sættes ved min. 5 tilmeldte. Tiden vil være hverdagsaften kl. 19-21 eller lørdag kl. 13.00-15.00. Og med 2 ugers mellemrum.
Inspireret og baseret på KIFF – kursus i fælles forældreansvar
Ved at søge hjælp og støtte til at få en god skilsmisse, kan I skabe de bedst mulige betingelser for både jer selv og jeres barn/børn i den nye situation. Kontakt mig gerne, hvis I ønsker at få hjælp til at navigere i processen med at få en god skilsmisse.
Det er ikke så vigtigt HVORFOR I blev skilt, men det er vigtigt HVORDAN I bliver (godt) skilt.