Familieterapi er for jer, der ønsker at få hjælp til at forstå hinanden bedre og skabe mere ro og nærvær i familielivet. Her deltager flere familiemedlemmer - fx forældre og voksne børn eller søskende - og vi arbejder med relationerne og dynamikkerne imellem jer. Det handler ikke om at placere en skyld, men om at skabe forståelse, kontakt og bedre samspil.
Familieterapi er for alle familiekonstallationer: Børn med forældre - bedsteforældre - søskende - bonusfamilier - mm
Familieterapi kan være hjælpsomt, når:
- I oplever gentagne konflikter og misforståelser
- Kontakten er præget af uro, frustration eller tavshed
- I står i svære overgange såsom skilsmisse, sammenbragte familier eller flytning
- Et barn trives dårligt, og I vil forstå, hvordan I bedst kan støtte
- I ønsker at få øje på hinandens perspektiver
- I har brug for hjælp til at (gen)opbygge tillid, kontakt og ro i familien
Familieterapi giver jer et fælles rum til at tale om det, der er svært. Der er plads til alles perspektiv og sammen undersøger vi, hvad der sker i jeres samspil, og hvordan I kan finde nye måder at være sammen på.
"At være sig selv –sammen. Balancen mellem integritet (sig selv) og samarbejde (de andre)"
"Når vi lever i en familie bliver dit problem til vores fælles problem"
"Alle i familien har betydning for den videre udvikling. Både individuel udvikling og for hele jeres familie"
"Familieterapi er for hele familien både med små, store og voksne børn"
Når der opstår problemer i familien, vil udfordringerne vokse, hvis I ikke får talt om det der foregår - og det som er svært. Problemer i familien skyldes sjældent én persons handlinger, men er et resultat af den samlede familiedynamik. "Bag det vi gør - ligger det vi føler"
Gevinsten på sigt
- Bedre kommunikation og færre misforståelser
- En stærkere relation bygget på tillid og respekt
- Mulighed for at bryde negative familiemønstre
- Større frihed og følelsesmæssig ro i jeres samspil
- Indre personlig fred gennem tilgivelse
Tag det første skridt i dag
Forholdet mellem forældre og børn har stor betydning for vores trivsel og livskvalitet. En forælder-barn relation ophører aldrig - også selvom vi i voksenlivet ikke ses. Når vi forstår hinandens perspektiver og får bearbejdet gamle sår, bliver det lettere at skabe en tryg og nærværende relation - også i voksenlivet.
Det er aldrig for sent at arbejde med relationen til dine nærmeste
Book en tid og oplev, hvordan familieterapi kan skabe positive forandringer - for jer alle. Eller kontakt mig i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan familieterapi kan styrke jeres relationer.