Forældreterapi er for dig, der ønsker støtte og sparring i rollen som mor eller far. Her arbejder vi med dine egne reaktioner, følelser og handlermønstre - uden at barnet er i rummet.

Jeg hjælper forældre til at se deres børn både på ydersiden og på indersiden. Børn er afhængige at det forældrene kan give og samarbejder altid med det de får. Det bedste vi som forældre kan gøre for vores børn, er at tage ansvar for vores del af relationen og ikke blot fokusere på barnet.

Book tid

Hvad forældreterapi kan handle om:

  • At rumme og forstå dit barn
  • At finde din retning som forælder
  • At få hjælp til grænsesætning, samarbejde eller dårlig samvittighed
  • At arbejde med jeres rolle som forældre
  • At arbejde med din egen opvækst og hvordan den spiller ind i dit forældreskab 

Forældreterapi indebærer, at forældrene søger konkret hjælp til håndteringen af netop deres situation og forældreskab. Det kan særligt være gavnligt i familier, hvor der er behov for hjælp med at få hverdagens struktur til at fungere og vare ved. Det kan der være forskellige årsager til, såsom uenigheder mellem forældrene og/eller reaktioner hos barnet, som kan være svært for forældre at tyde og håndtere.

At søge råd og vejledning er en god investering i familiens trivsel og kan hjælpe med at forebygge større problemer på længere sigt. Det er vigtigt at huske, at det er en proces, der kræver tid og engagement, men det er det værd for, at skabe et harmonisk familieliv. Det er vigtigt, at finde balance i familiedynamikken og skabe et trygt miljø -for alle.

Forældreterapi giver dig et frirum til refleksion og nye veje i relationen til dit barn. Børn er forskellige og vi må som forældre være nysgerrige og åbne for hvem de er.