Individuel terapi - for dig der ønsker forandring i dine relationer

Individuel terapi hos mig handler om at skabe et trygt og professionelt rum, hvor vi sammen undersøger dine mønstre, dine reaktioner og de relationer, der former dit liv.

Vi arbejder ikke kun med konkrete råd eller hurtige løsninger, men med at forstå det, der ligger bag. Gennem samtale, refleksion og udforskning får du mulighed for at opdage nye perspektiver og handlemåder.

Målet er øget selvindsigt, større følelsesmæssig bevidsthed og konkrete erfaringer med at gøre noget andet end det, der har været dit (ubevidste) primære mønster.

Hvis du ønsker at få hjælp til dig i dine relationer, er det en god mulighed at komme alene i terapi. Det er ikke altid så let at få sin partner, eks-partner eller familie med i parterapi eller familieterapi. Men det betyder ikke, at du ikke selv kan kigge ind i dig og dit relationelle liv. Det er nemlig her den individuelle terapi kan noget helt særligt. I individuel terapi kan du, i eget tempo, få indsigt i dine gamle familiemønstre eller nuværende parforholdsdynamikker. I sidste ende vil du blive bevidst om, hvilke forandringer du ønsker at foretage - ud fra dig selv.

Det du begynder at gøre anderledes, har indflydelse på dine omgivelser - og derfra vokser forandringsprocessen.

Terapien starter en særlige vigtig proces, som giver dig oplevelsen af, at gå fra at være ydrestyret til at blive mere indrestyret. Sagt på anden måde, så vil du blive i stand til at bryde med gamle mønstre, som ikke længere tjener dig på den måde som de gjorde engang.

Book din tid direkte her eller kontakt mig for yderligere spørgsmål via min kontaktformularen

Book tid