Et forløb for kommende forældre som ønsker at blive klogere på sig selv og hinanden inden barnet kommer til verden. Vi starter med forældreskabet allerede inden barnet ligge i maven og endda så snart vi planlægger at blive forældre.
Hvad kommer I fra? Og hvad har I med jer fra dengang i selv var børn? Det kan netop være yderst gavnligt at kigge på både hver for sig og sammen. I bringer hver især noget med jer ind i jeres parforhold. Og der vil yderliger komme noget, måske, helt nyt i spil, når I bliver forældre. Det er gavnligt at kende sit eget tilknytningsmønster og hvilke følelser og egenskaber du måtte pakke væk for at opnå kærlighed og tryghed. Disse “gemte” følelser vil dukke op til overfladen, da forældreskabet er en stor livsomvæltning. Den mest udfordrende roller vi påtager os.
Forløbet er for kommende forældre. I får mulighed for at reflektere over jeres egen opvækst, tilknytningsmønstre og eventuelle ubearbejdede følelser. I terapien bliver I også guidet til at kommunikere om jeres tanker, følelser og forventninger til forældreskabet.
Det er ikke muligt at blive 100 % klar til at være forældre. Alle børn er forskellige og skal takles på forskellig vis. Når du som forælder kender dig selv, kan du være bedre rustet til de situationer, hvor du kommer allermest ud af din komfortzone.
Ved at investere tid og energi i at arbejde med jer selv og jeres forhold før barnet kommer til verden, kan I skabe et sundt og stærkt fundament for jeres familie. Det vil give jer redskaber til at håndtere udfordringer og styrke jeres forhold til hinanden og til jeres kommende barn.