I familierådgivning får I hjælp til at identificere problemstillinger, finde nye måder at håndtere dem på og redskaber til at styrke jeres familie. Det kan også være en mulighed for at få hjælp til at genvinde tilliden og højne kommunikationen, hvis den er blevet udfordret af konflikter eller misforståelser.

Hvorfor få familierådgivning?

Ved familierådgivning indebærer det, at forældrene søger konkret hjælp til håndteringen af netop deres situation og forældreskab. Det kan særligt være gavnligt i familier, hvor der er behov for hjælp med at få hverdagens struktur til at fungere og vare ved. Det kan der være forskellige årsager til, såsom uenigheder mellem forældrene og/eller reaktioner hos barnet, som kan være svært for forældre at tyde og håndtere.

At søge råd og vejledning er en god investering i familiens trivsel og kan hjælpe med at forebygge større problemer på længere sigt. Det er vigtigt at huske, at det er en proces, der kræver tid og engagement, men det kan være det værd for, at skabe et mere harmonisk familieliv. Det er vigtigt, at finde balance i familiedynamikken og skabe et harmonisk og trygt miljø for alle familiemedlemmer.

Rådgivning i praksis. Kontakt for nærmere aftale

  1. Enkeltvise samtaler, hvor forældre kommer til mig og gennem samtaler arbejder med fokusområderne i familielivet og forældreskabet. Vi vil blandt andet tale om kommunikation som familie, opdragelsesmetoder, eventuelle konflikter samt mål og ønsker for familielivet. Gennem samtalerne vil jeg guide jer i at konkretisere de udfordringer i oplever i samspillet med barnet/børnene, og give jer nye redskaber og metoder til at styrke familierelationerne. Jeg vil være en støttende og lyttende samtalepartner og give jer værktøjer og indsigter i jeres situation.
  2. Et længer forløb med to samtaler med forældrene og to hjemmebesøg med hele familien. Forløbet starter ud med en opstartssamtale, hvor vi sammen finder ind til konkrete fokusområder for de to hjemmebesøg. Under hjemmebesøgene vil jeg observere samspillet mellem forældrene og børnene, samt måden hvorpå forældrene kommunikerer og reagerer i forskellige situationer. Jeg vil også give feedback og anvisninger til forældrene undervejs, så de kan arbejde med de eventuelle udfordringer eller mål, vi sammen har sat. Efter de to hjemmebesøg vil der være en opfølgningssamtale, hvor vi sammen evaluerer forløbet og de fremskridt eller ændringer, der er sket. Jeg vil også give konkrete råd og redskaber til, hvordan forældrene kan arbejde videre med de fokusområder, vi har identificeret sammen. Formålet med dette længere forløb er at skabe en dybere forståelse for familiens dynamik, og at give forældrene mulighed for at arbejde med konkrete strategier for at styrke samspillet og kommunikationen mellem jer. Jeg vil være en støtte for forældrene undervejs, og sikrer, at forløbet tilpasses familiens individuelle behov og ønsker.