- At være sig selv –sammen. Balancen mellem integritet (sig selv) og samarbejde (de andre)
- Når vi lever i en familie bliver dit problem til vores fælles problem
- Alle i familien har betydning for den videre udvikling. Både individuel udvikling og for hele jeres familie.
- Familieteapi er for hele familien både med små, store og voksne børn.
Når der opstår problemer i familien, begynder individet at lide følelsesmæssigt og problemerne i familien vokser. Når dette sker, er det vigtigt, at søge hjælp gennem familieterapi ved erfaren familieterapeut. Problemer i familien skyldes sjældent én persons handlinger, men er et resultat af den samlede familiedynamik. Det kræver ofte et fælles engagement og vilje til forandring.
Det ligger mig særligt på sinde, at skabe et trygt rum for samtaler, hvor alle familiemedlemmer kan udtrykke deres følelser og behov. Uden frygt for kritik eller afvisning. Kommunikationen er nøglen til at løse konflikter og få gensidig forståelse, men det kræver tid, tålmodighed og øvelse. Øvelse er nødvendig for den gode kommunikation, for at få et sundt og stærkt bånd i familien.
Når en familie er i stand til at tackle problemerne sammen og støtte hinanden gennem svære tider, styrkes båndene mellem familiemedlemmerne og tilliden vokser. Det kan give et godt fundament, hvor alle føler sig set, hørt og elsket.
Hvorfor komme i familieterapi?
Familieterapi kan skabe en tryg og åben dialog mellem familiemedlemmerne, hvor alle følelser og behov kan blive udtrykt. Jeg tilbyder familier hjælp til, at identificere og løse konkrete problemstillinger og uhensigtsmæssige mønstre i familien. Gennem familieterapi kan man, i en tryg ramme, lære at lytte til hinanden, respektere hinandens forskelligheder og samtale om at finde løsninger på problemer. På den måde kan familieterapi, gennem samtalerne, bidrage til en bedre forståelse og styrkelse af familiens relationer og hjælper til at genskabe glæde, trivsel og harmoni. Jeg giver jer nye perspektiver så I sammen kan reflekterer over jeres forhold og det kan give jer værktøjer til at optimere familielivet.
For hele familien, også småbørnsfamilier
Mange forældre er i tvivl om, hvor meget børn kan tåle at høre. De prøver, at skåne dem for at høre om forældrenes frustrationer. Men vi ved, at alle i familien mærker, når en forælder for eksempel ikke trives på sit arbejde og det er derfor vigtigt, at det bliver italesat og snakket om, hvordan det påvirker de andre i familien. Børn ved godt, når der er noget galt og det hjælper dem, at det bliver gjort synligt, hvad det handler om. De eneste temaer der ikke skal tales om i familieterapien er utroskab og uafklaret skilsmisse.