Mange mennesker opsøger terapi, når de oplever symptomer som stress, angst eller depression. Ofte tænkes behandling som noget individuelt – noget man skal arbejde med alene. I mit arbejde som familie- og parterapeut ser jeg imidlertid igen og igen, at psykiske ubalancer sjældent opstår isoleret. De udvikler sig og vedligeholdes ofte i de relationer vi indgår i eller grundet vores opvækst.
Denne artikel handler om, hvordan familie- og parterapi kan være en væsentlig og hjælpsom del af en terapeutisk behandling af psykiske ubalancer – og hvordan arbejdet mod sundere relationer ofte skaber lettelse og større livskvalitet.
Psykiske ubalancer i mennesket opstår sjældent alene
Stress, angst og depression opstår sjældent ud af ingenting. De udvikler sig ofte over tid i relationer, hvor der er:
· vedvarende konflikter
· følelsesmæssig ensomhed eller manglende støtte
· højt ansvar og lav mulighed for restitution
· utryghed, uforudsigelighed eller manglende grænser
· gamle mønstre og sår, der bliver aktiveret igen og igen
I terapirummet møder jeg mange, der længe har forsøgt at arbejde med sig selv, men som fortsat oplever uro i kroppen, tankemylder, tristhed eller udmattelse. Når vi begynder at se på de relationelle samspil, giver symptomerne ofte rigtig god mening – og det grundlæggende arbejde kan begynde.
Hvordan mit arbejde med forældre og par virker terapeutisk og behandlende
Mit arbejde med familie-, forældre- og parterapi handler ikke kun om at løse konflikter. Det er i høj grad et terapeutisk arbejde med regulering af nervesystemet, tryghed og følelsesmæssig kontakt i forældre-relationen, forældre/barn-relationen og par-relationen.
I terapi-sessionerne ser jeg, hvordan symptomer ofte hænger sammen med et nervesystem, der har været belastet over længere tid. Når relationerne præges af negative samspilsmønstre, usikkerhed eller manglende forståelse, går kroppen ofte i forsvar og overlevelse ved enten at lukke ned eller gå i forsvar.
I familie- og parterapi arbejder vi blandt andet med:
· at skabe mere tryghed og forudsigelighed i relationerne
· at forstå hinandens reaktioner og sårbarheder
· at reducere konfliktniveau og følelsesmæssig overbelastning
· at styrke evnen til at være i kontakt uden at gå i kamp eller tilbagetrækning
Når relationerne falder til ro og vi opnår forbindelse til hinanden, oplever mange, at symptomer som stress, angst og depression begynder at lette.
Stress i parforholdet
En typisk situation fra parterapien er et par, hvor den ene part oplever massiv stress. Personen er konstant på overarbejde – mentalt og følelsesmæssigt – og har svært ved at finde ro, også derhjemme.
I samtalerne viser det sig ofte, at stressen ikke kun handler om arbejde, men om et parforhold præget af uafklarede konflikter, manglende støtte eller følelsen af at stå alene med ansvar. Kroppen og nervesystemet får ikke rigtig mulighed for at regulere ned.
Når parret begynder at arbejde med kommunikation og følelsesmæssig forbindelse oplever jeg ofte, at stresssymptomerne mindskes - fordi relationen bliver et sted, hvor nervesystemet kan finde ro.
Angst og forældreskab
I forældre- og familieterapien møder jeg også forældre, der kæmper med angst. Angsten kan komme til udtryk som konstant bekymring, kontrol eller en følelse af aldrig at gøre det godt nok som forælder eller i samarbejdet om forældreskabet med sin partner eller eks-partner.
Når vi ser nærmere på det, viser det sig ofte, at forælderen selv er vokset op med høje krav, utryghed eller manglende følelsesmæssig støtte. I mødet med egne børn aktiveres gamle erfaringer fra barndommen, og kroppen reagerer med et ængsteligt nervesystem. Angstens konsekvens kan være, at forældrene ikke kan rumme forældrerollen og føler afmagt.
I terapien arbejder vi med at adskille fortiden og nutiden, styrke forælderens egen regulering og skabe mere tryghed i relationen og til barnet. Når forælderen får mere ro, smitter det direkte af på barnet – og på hele familien.
Depression og relationel isolation
Depressive symptomer viser sig ofte som tristhed, håbløshed og følelsesmæssig tilbagetrækning fra andre mennesker. I mit arbejde ser jeg, at depression ofte hænger sammen med en dyb oplevelse af ensomhed – også selvom man befinder sig midt i en familie eller i et parforhold.
Familie- og parterapi kan her være en vigtig del af behandlingen, fordi arbejdet fokuserer på at genetablere kontakt, forståelse og følelsesmæssig nærhed i familien eller parforholdet. Når relationen igen bliver et sted, hvor man føler sig set, mødt og anerkendt, kan tristheden og den depressive sindsstemning langsomt forløses.
Familie- og parterapi som del af en samlet behandling
Familie- og parterapi erstatter ikke individuel terapi, men for mange er det et afgørende supplement – og bliver mange gange afgørende for forandringen.
Jeg oplever ofte, at når relationerne ændrer sig, bliver det lettere for den enkelte at arbejde med sig selv. Belastningen mindskes, ansvaret deles, og kroppen og psyken får mulighed for at komme i balance igen.
Jeg arbejder ud fra en relationel og traumeinformeret forståelse, hvor psykiske symptomer ses som meningsfulde reaktioner på belastning – ikke som tegn på svaghed.
I mit arbejde med familier og par har jeg fokus på at skabe et trygt rum, hvor både symptomer og relationer kan forstås og bearbejdes. Målet er mere ro, klarhed, selverkendelse og sundere relationer.
Hvornår kan familie- og parterapi være relevant?
Familie- og parterapi kan være relevant, hvis:
· stress, angst eller depression påvirker jeres parforhold eller familien
· konflikter eller relationelle belastninger forværrer symptomer på stress, angst eller depression hos den enkelte
· I oplever at stå fastlåst i mønstre, der slider på psyken
· I ønsker at arbejde med trivsel på både individuelt og relationelt niveau
Hvis du oplever psykiske ubalancer, som hænger sammen med dit parforhold eller familieliv, kan familie- og parterapi være en vigtig del af vejen mod mere trivsel.
Du er velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg arbejder, og om familie- eller parterapi kan være relevant i jeres situation.