Af Linda Bundgaard, specialist i parforhold, familiedynamikker og relationelle processer

Samspilsproblemer i parforholdet og familielivet er noget af det mest almindelige, jeg møder i min praksis. Mange par og familier oplever perioder med dårlig kommunikation, gentagne konflikter og en følelse af afstand – ofte uden at forstå, hvorfor det sker.

Det handler ofte om ubevidste mønstre og forsvarsstrategier, som bliver aktiveret i os, når vi føler os pressede eller sårbare. Men desværre kan vi komme til at tro, at der er noget i vejen med relationen. Det er der meget sjældent.

Her får du en faglig funderet og praksisnær gennemgang af, hvad der typisk ligger bag samspilsproblemer – og hvordan du som partner eller forælder kan begynde at skabe mere ro, kontakt og tryghed i relationen.

Hvad er samspilsproblemer?

Samspilsproblemer opstår, når kommunikationen, kontakten og den følelsesmæssige afstemning ikke fungerer. Det kan både vise sig som:

  • Gentagende konflikter
  • Misforståelser – følelsen af at gå fejl af hinanden
  • Tilbagetrækning eller overansvar
  • Børn, der reagerer kraftigere end forventet – udadvendt eller indadvendt.
  • Manglende reparationer i kontakten

Samspillets kvalitet afspejler relationens styrke – og når det går skævt, mærker både voksne og børn det tydeligt.

Samspilsproblemer i parforholdet: Derfor går I skævt af hinanden

Mange par tror, at konflikterne handler om praktiske ting, men i virkeligheden handler de om følelser, tilknytning og forventninger. Her er de mest almindelige mønstre som går i gang hos os når vi bliver ramte følelsesmæssigt:

Opsøgeren og tilbagetrækkeren

Det mest kendte samspil er, når den ene opsøger kontakt gennem kritik, intensitet eller spørgsmål, mens den anden trækker sig for at skabe ro i relationen. Begge føler sig misforstået, men begges intention er at få løst konflikten på hver deres måde.

Et andet samspil som kan gå i gang, er der, hvor begge parter opsøger og konfliktniveauet bliver meget højt på kort tid. Dette er meget slidsomt for begge parter og det ender med at den ene overgiver sig for at deeskalere konflikten og få ro.

Et tredje samspil er der, hvor begge parters mønster er at trækker sig ud af kontakten og i sidste ende helt ud af relationen. Ofte har dette par været i de to andre dynamikker og er nu endt med at give op.

Misforståelser og fejlaflæsning

Når der er pres på parforholdet, begynder vi at tolke negativt på hinanden: ”Du siger ikke noget – du er jo bare ligeglad”, ”Du bliver vred – nu er jeg igen forkert”

Dette mønster skaber usikkerhed og afstand fordi vi begynder at se hinanden i et kritisk lys og har glemt at pudse den linse vi kigger ud af. Vi bliver trukket længere og længere ud i polerne og ligger til sidst i hver vores skyttegrav og skyder på hinanden.

Barndommens mønstre påvirker parforholdet

Ubearbejdede oplevelser fra vores egen opvækst påvirker, hvordan vi reagerer i nære relationer. Ofte kan vi se, hvornår det sker. Det sker med stor sandsynlighed der hvor vi reagerer ud over det som den aktuelle situation kalder på – som en overreaktion. Men de gamle mønstre kan fx også udspille sig som disse overlevelsesstrategier:

  • Vi overkompenserer
  • Vi lukker ned for kontakten
  • Vi søger konstant bekræftelse

Mønstrene kan kun ændres, når vi gør os bevidste om dem.

Samspillet i familielivet: Når børn reagerer på de voksnes mønstre

Samspillet mellem forældre og børn er præget af forældrenes nervesystem, kommunikation og følelsesmæssige tilgængelighed. Her er de mønstre jeg oftest ser:

Forældre i reaktion frem for relation

Når voksne bliver stressede, frustrerede eller overvældede, reagerer de ofte impulsivt:

  • De hæver stemmen
  • De afviser og trækker sig væk fra kontakten til barnet
  • De bliver hårde eller kolde
  • De går i problemløsning og møder ikke barnet følelsesmæssigt

Det skaber utryghed og mere uro hos barnet

”De små voksne” – børn der tager ansvar

Børn lærer at aflæse stemninger og tilpasse sig for at holde fred i familien. De bliver ansvarlige på en måde som ikke svarer til deres alder. Det er et tegn på, at samspillet er blevet skævt – og ikke et tegn på, at barnet er ”modent” af egen natur. Det er hårdt arbejde for et barn at være så opmærksom på andres stemninger og konsekvensen er at barnet gør sig mindre, for ikke at skabe mere uro i familien -og for at sikre sig den kærlighed fra forældrene.

Uforløste traumer gentages i næste generation

Når forældre ikke har bearbejdet deres egen opvækst, kan det påvirke deres evne til være følelsesmæssigt tilgængelige for deres børn. Det er ikke for at placere skyld – det er ren psykologi. Men dette kan ændres, ved at forældre påtager sig ansvaret for at ændre på det mønster som har sat sig i familien. Nogen er nødt til at ”rydde op”, hvor forældreterapi typisk bidrager positivt til dette.

Samspilsproblemer handler om tryghed – ikke om at gøre det perfekt

Noget af det mest centrale i både parforhold og familier er tryghed. Når trygheden er lav, bliver vi styret af vores nervesystem og forsvarsmekanismer – ikke vores sande og gode intentioner.

Sænk tempoet

Et roligere tempo giver adgang til kontakt, empati og forståelse. Det er vigtigt, at alle kan følge med og får tid til at mærke efter og komme til udtryk -i sit eget tempo.

Sæt ord på det, der ligger under konflikten

Når vi taler om følelser frem for fakta, opstår der forbindelse. Det handler ikke om at få ret, men om at dele perspektiver med hinanden. Og dele hvad der foregår på indersiden -fra det sårbare sted, vi alle besidder.

Tag ansvar for dine egne reaktioner

Det mest helende i en relation er evnen til at sige ”Det her handler om mig – ikke om dig”. Det betyder at vi ikke lægger ansvaret over på andre. Vores reaktioner er vores eget ansvar og vi skal tage ejerskab over vores egne mønstre og begynde at gøre noget andet.

Små handlinger skaber store forandringer

Kontakt og nærhed genskabes ved:

  • At tale ud fra dig selv og fra et mere sårbart sted
  • Øjenkontakt
  • Reparationer efter brud på kontakten
  • Fysisk nærhed
  • En undskyldning

Hvordan løser man samspilsproblemer?

Når jeg arbejder med parterapi og familieterapi, er det ofte disse temaer der følger jeg tre grundlæggende trin:

Bevidsthed om mønstre og dynamikken

At forstå dansen mellem os skaber mildhed over for os selv og for den anden. Der er større håb for relationen, da vi stopper med at pege på hinanden som skurken og bliver klar over at mønstret handler om det der sker i os selv og dynamikken er den der udspiller sig i samspillet mellem os.

Regulering af nervesystemet

Uden ro – ingen kontakt. Vi har alle brug for at berolige vores eget nervesystem. Nogle gør det ved at regulere sig selv, andre har brug for at regulere sig ved at samtale med andre. Det er to modsatrettede strategier og det er vigtigt at blive bevidst om hvordan det ser ud for dig og din partner. Så I kan acceptere hinanden og komme den anden i møde.

Nye relationelle handlinger

De små gentagne justeringer vi beslutter os for at gøre, vil ændre samspillet over tid. På den måde er det vigtigt at begge parter er villige til at gøre noget nyt og andet end de plejer at gøre for derved at skabe de forandringer der kan gøre at de finder tilbage til en kærlig og tryg kontakt.

Der findes en vej tilbage til hinanden

Problemer i samspillet er ikke et tegn på svaghed – men på, at kontakten mellem jer trænger til omsorg og opmærksomhed. Med viden, bevidsthed og små forandringer kan både par og familier skabe et trygt og mere kærligt samspil.

Hvis du eller din familie oplever gentagne konflikter, afstand eller misforståelser, kan professionel støtte hjælpe jer med at forstå mønstrene og dynamikken mellem jer - og I finder vej tilbage til hinanden.